Vel inde i de otte dages usyrnet brøds fest. Matze morgen, middag, aften og ind imellem... det lægger en solid fast bund for denne chag-uge. Pasta, brød af en hver slags, ris og lignende er nu blot et kært minde, som senere på uden bliver budt varmt velkommen ind i husholdningen igen.
Sandt at sige kan pesach være lidt af en prøvelse, når ugens menuer skal planlægges for ikke at sige de små mellemmåltider uden en hurtig bid brød, men det er dog en velsignelse at tilhøre den progressive del af jødedommen, som fordrer at man selv tager ansvar og hånd om kashrut-reglerne i forbindelse med pesach. Seneste vildskud fra en orthodoks rabbiner i Israel er at forbyde KLP-mærkede (kosher le pesach) fødevare, som kan forveksles med fødevarer, der indeholder chomets. Rigtig god idé... så vil vi lige med et få forbudt chokolade, som ofte indeholder soya-protein; kartoffelmel som kan forveksles med maizena osv.
Ikke-jøder og jøder, som ikke bruger meget tid på kashrut - KLP eller ej, vil nok ryste smågrinende på hovedet. Vi andre vil håbe, at visse orthodokse rabbinere med et voldsomt ustyrligt kontrolgen enten vil begynde at have større tiltro til almindelige menneskers kashrut-evner eller pålægge deres ustyrlige gener lidt rabbinsk tilbageholdenhed.
Etiketter: kosher le pesach, matze