Jeg er blevet gammel...?

Jeg er en stor tilhænger af temafester. Intet sparker en god fest et trin eller tre op ad vip-stigen med en ekstravagant dress code - det være sig venetiansk karneval, hardcore fetish outfit eller bollywood ramashang med det hele!

I torsdags var jeg så på vej hjem fra arbejde i s-toget. Man hører jo meget sådan når man ikke kører bil... I dette tilfælde overhørte jeg tre personer - kun lidt yngre end mig selv, hvis I spørger og jeg selv skal svare helt uobjektivt...

De skulle til temafest i weekenden. Andersens ører kom fluks ud i periskop længde; det kunne jo være, at der ville falde et par guldkorn af undervejs til Valby.

De skulle til 90er-fest!

90er-fest - hvad er der nu lige så unikt ved en 90er-fest?

70erne - ja det var noget med bukser med svaj og hjemmefarvet batik.
80erne - nu er vi ovre i neonfarvede ben- og ørevarmere og xxl-skulderpuder.
90erne - jeg synes ikke, at 90erne fløj ubemærket hen over hovedet på mig, men det eneste jeg kunne komme i tanke om var Nyrups lidt for lille cykelhjelm.

Et billed fór hen over en indre fladskærm: 20-30 ungdommere iklædt for små cykelhjelme. Ville dette være nok til en temafest?

Jeg synes nu nok, at det ville være et lidt magert ambitionsniveau for en temafest - eller også er jeg bare ved at blive gammel....

When the sun shines I can get so sad...

It is a beautiful summer day in Valby. The streets are crowed with people doing Monday shopping on their way home from work. It is this time of the year when Denmark is showing herself from the best side.

I had just got off the S-train and headed in direction of a local supermaked with the best section of kosher groceries. I love the Valby downtown, though a part of Copenhagen it is as a small town. There is a relaxed atmosphere in Valby, and I have my iPod in the ears and the mind on what to buy in the supermaked.

I had just crossed a street when I hear a comment through the music in my iPod. It is clearly aimed on my Magen David round my neck. I turn around and see an elderly man in maybe his late sixties making a face in my direction. I shake my head clearly indicating what I think of him and walk away. I am already too far away to tell him, what I think of the big empty space in his kopf.

Experiences like this can make me sad - but only for a moment - since it is a lovely sunny day today...

Turncoats, turans in Copenhagen and elsewhere

When you sit in your cosy living room in a tranquil part of the world as Copenhagen and Denmark is, you are always filled with the deepest respect for people, who stand up for the rights and fight for freedom and democracy. Who would have believed to see the fall of the Berlin Wall and East Germans in their Trabis drive through the Brandenburger Tor into the free west, the end of communism in Russia, one man one vote in South Africa?

Now and then we forget the gift of democracy and freedom. The pictures on CNN from Teheran helps me remember and be grateful.

In Denmark our votes are counted. In Denmark we can speak without fear. We can even follow the religion of our choise. Denmark is indeed a heaven of freedom. This freedom also obligates us to speak out against unjust elsewhere in the world.

This obligation was reminded by the Social Democratic polician from Copenhagen Lars Aslan Rasmussen. He demands the Islamisk Trossamfund (Islamic religious society) to condemned the leadership of the Islamic Republic of Iran - or they can forget all about a grand mosque in Copenhagen for the city's Moslem population. This came after the leader Willy Søvndal of the Socialistisk Folkeparti (Socialist Peoples Party) condemned the Iranian clergy and asking for a respond from the Imams of the Islamisk Trossamfund. The speakers of Islamisk Trossamfund calling Willy Søvndal a turncoat trying to gain Danish voters.

Now this demand rises several interesting debates seen in the light of Danish democracy.

How can a presidencial election in Iran have influence on the building of a grand mosque in Copenhagen? Since we enjoy freedom of religion in Denmark can any kind of mosque building project only be affected by the local Moslim population and their ability to buy a plot of land and raise the money needed for the construction of a mosque building.

How can the oppinion of Islamisk Trossamfund representing less than 10 % of the affiliated Moslems in Denmark be the mouthpiece of all Moslems in Denmark?

Whether a grand mosque is at stake or not, why is the leadership of a Islamic congregation in a democracy not condemning the misuse of their religion by a dictatorship killing its own people?

All these questions I ask myself quietly, as I think of the hard struckle of the Iranian people in their freedom fight. All this while I sit and watch CNN in my living room in - Baruch HaShem - Danish democracy...

Evig skam

DR 2 viser i denne uge en tysk dokumentarserie med titlen Hitlers Holocaust. I dag mandag er det første afsnit vist med undertitlen Menneskejagt. Udsendelsen gøre brug af samtidige amatøroptagelser samt vidneberetninger fra ofre og bødler. Serien er seværdig, men ikke for sarte sjæle; man kunne måske ønske at det blev vist på tv-kanaler med en bredere seerflade.

Jeg vil vende tilbage til begrebet ofre og bødler. Det er et genkendeligt begreb, når det handler om folkemord i Europa, Rwanda, Sudan, Cambodia...

Ofrene er lette at definere. Over seks millioner jøder. For de fleste mennesker er dette et velkendt tal: 6.000.000 jøder! Seks millioner er mere en der i dag 2009 bor i Danmark, Finland, Skotland eller hver af de baltiske stater. Havde nazismens vanvid ramt et af disse folk i stedet for Europas jøder, ville jeg ikke i dette øjeblik kunne sidde og blogge på dansk, med mindre jeg havde en interesse for døde sprog. De færreste kan rumme forestillingen om 6.000.000 individer: mænd, kvinder, bedstemødre og -fædre, spædbørn, 3,5-årige som min nevø, piger og drenge - lige begyndt i første klasse, studenter, nygifte og sådan kunne jeg blive ved. Stil dig op en travl plads i en by i Danmark og betragt alle, der går forbi dig - dømt til at blive frarøvet deres fremtid - deres liv, blot fordi de var jøder. Måske er det nemmere blot at forholde sig til et tal - seks millioner (jøder). Tal eller bogstaver trækker ikke vejret og har ikke ansigter, der føler smerte.

Bødler er straks lidt mere anstrængende at forholde sig til. Bøddel er jo oprindelig en officiel stillingsbetegnelse. Hver større by har haft sin bøddel, som eksekverede domme over dødsdømte forbrydere. Jeg kan ikke se de gamle grå mænd i tv-udsendelsen som bødler, der udførte ordrene fra højere sted. Skønt det nager mig at finde de følelser i mig, så ser jeg forbrydere, som nu bliver hjemsøgt af deres ugerninger fra deres yngre dage. Jeg ser og hører mange undvigelsesforklaringer: Jeg deltog ikke selv. Jeg var imod det. Jeg blev beordret. Jeg vidste ikke bedre... Det er selvfølgelig kun enkelte, der kan deltage i en dokumentarudsendelse. Så mange gamle grå mænd (og kvinder) har ikke mulighed for at stå frem med deres skam i en tv-udsendelse. Jeg må trist erkende overfor mig selv, at jeg inderligt håber, at alle disse grå forbrydere, som deres sidste klare tanke på deres dødleje, vil blive hjemsøgt at deres umenneskelige forbrydelser og ansigterne af de uskyldige mænd, kvinder og børn, hvis blod over 60 års tavshed ikke har kunne vaske bort.

Cheesy leftovers

Nu, the first board meeting as chair for Shir Hatzafon is now over. We only went 15 minutes past the time frame, but we also began 10 minutes late. All in all I guess it went well. The food was populare. Vegetarian lasagne and a green salad with sweet cranberries and a cheesecake later. To judge from the leftovers the rest of the board members like the food. After 8 days of Pesach, with matza, matzebrei, no rice or any other kind of kiniyot; plain wheat lasagne plates and bechamel sauce made from soy milk were welcomed as dearly almost as the Shabbat Queen...
.

I feel so fagged out today...

I stayed up far too late last night. Okay Tuesdays are my Rikude'am nights and I need to sit and cool down once when I get home... like half past 10 in the evening all shvetzik.
So I check my mail box and switch on the home alter.

There is a lovely program about Proud families on a cruise ship from New York City to the Bahamas on the telly. It caught my attention - don't know why, maybe it was the sunny weather or the corus boys? I am not know as a great lover of small babies nor a huge crowd on a cruise ship.

Nu, it was a longer program than I had expected, so I didn't get my required beauty sleep this night - and as we are in the Peysakh week: why is this night not so different from other nights?
But I must say - I loved the program, I wished I had been on that ship or had a host of children in all ages... No, no, not down that path... I love my sister's kid, thats fine and I keep to my orchids. But anyway - I snuffled all the way through the program, and went far too late to bed very Proud!

Peysakh 5769

Vel inde i de otte dages usyrnet brøds fest. Matze morgen, middag, aften og ind imellem... det lægger en solid fast bund for denne chag-uge. Pasta, brød af en hver slags, ris og lignende er nu blot et kært minde, som senere på uden bliver budt varmt velkommen ind i husholdningen igen.

Sandt at sige kan pesach være lidt af en prøvelse, når ugens menuer skal planlægges for ikke at sige de små mellemmåltider uden en hurtig bid brød, men det er dog en velsignelse at tilhøre den progressive del af jødedommen, som fordrer at man selv tager ansvar og hånd om kashrut-reglerne i forbindelse med pesach. Seneste vildskud fra en orthodoks rabbiner i Israel er at forbyde KLP-mærkede (kosher le pesach) fødevare, som kan forveksles med fødevarer, der indeholder chomets. Rigtig god idé... så vil vi lige med et få forbudt chokolade, som ofte indeholder soya-protein; kartoffelmel som kan forveksles med maizena osv.

Ikke-jøder og jøder, som ikke bruger meget tid på kashrut - KLP eller ej, vil nok ryste smågrinende på hovedet. Vi andre vil håbe, at visse orthodokse rabbinere med et voldsomt ustyrligt kontrolgen enten vil begynde at have større tiltro til almindelige menneskers kashrut-evner eller pålægge deres ustyrlige gener lidt rabbinsk tilbageholdenhed.